tirsdag den 1. maj 2012

We're in Miami

Så er vi smuttet fra Orlando. Det var nogle fine dage der, til trods for hotellet lå et godt stykke fra alting samt de anmeldelser vi havde læst om hotellet inden vi ankom var tvivlsomme (læs: alarmerende ringe). Vi valgte at give hotellet et forsøg, da det nærmest var for sent at annullere. Heldigvis var det faktisk et fint hotel, hvor vi sagtens kunne leve, til trods for vores ellers høje standarder! Poolen reddede os fra den værste varme, ligesom buffeten til 10 dollars reddede vores tomme maver; specielt Moberg var en dyr herre for restauranten. Vi fik ikke oplevet så meget downtown Orlando. Grunden hertil var at hotellet lå omkring otte km fra byen. Dertil skal det tilføjes at busserne også lider af DSB-syndromet, så den ene dag opgav at komme til Orlando efter en lang ventetid i varmen. Den sidste dag i Orlando kom vi dog ind til byen. Orlando er en ganske flot by - og folket gør det også godt. Vi fik set lidt af byen, og blev kølet ned på en bar hvor vi så Manchester-derbyet. Sikke et uretfærdigt resultat ;) Efterfølgende smuttede Moberg over og trænede, mens Frede vovede sig ud på en løbetur hjem til hotellet. I morges checkede vi ud ved 9-tiden, og tog afsted mod Miami. Det er nogle ret flotte byer, og vi glæder os meget til den kommende uge, hvor vi vil leve livet i Miami, inden vi kører ud på The Keys. DBH os

1 kommentar:

  1. Det lyder fantastisk! Nyd det nu, begge to,- vi glæder os til beretningerne, når I kommer hjem igen!
    DBH fra Lone.

    SvarSlet