Så er det ved at være tid til at forlade den amerikanske hovedstad, Washington D.C. Før vi tog til D.C. havde vi et par kølige og våde dage i Philadelphia, hvor vi fik set en del, smagt på de berømte 'Philly Cheese Steaks' og boede på et rigtig lækkert hostel (Apple Hostel Philadelphia). Derudover så vi også en masse historiske ting - blandt andet Rocky-statuen.
I D.C. Har vi brugt meget tid omkring 'The National Mall', hvor alle muséerne og monumenterne mere eller mindre er placeret. Vi besøgte både "Air and Space Museum" og "Museum of American History", men mere blev det ikke til, da ingen af os er museums-mennesker. Derudover vrimlede det også med sloleudflugter, hvilket vi slet ikke kunne overskue.
Vi mødte en gut fra Skagen, Casper, som vi også tilbragte et par dage med. Vi tog lige et afbræk fra al den sightserengeti og så Real Madrid - Bayern München på en bar. Torsdag aften tog vi i Verizon Center og så NBA (basketball). Kampen mellem Washington Wizards og Miami Heat var uden betydning, da Miami allerede var kvslificeret til slutspillet, mens Washington var ude. Ikke desto mindre var det sjovt at opleve showet og hele kulturen i forbindelse med kampen - det er meget anderledes end det, vi er vant til i Europa. Kampen endte forresten 104-70 til Washington.
Nu sidder vi så og venter på vores fly til Orlando. Til de af jer, der ikke kender til DMI, vil jeg da ligebenede til deres hjemmeside: http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr.htm?city=4167147&cc=US . Her vil I kunne se, at vejrudsigten for Orlando (som ligger i den nordlige del af Florida) er forholdsvis god (+30 grader den næste uge), så vi vil slappe af ved poolen og få lidt sol.
Håber I hygger jer i Danmark.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar