lørdag den 28. april 2012

Heading for Florida

Så er det ved at være tid til at forlade den amerikanske hovedstad, Washington D.C. Før vi tog til D.C. havde vi et par kølige og våde dage i Philadelphia, hvor vi fik set en del, smagt på de berømte 'Philly Cheese Steaks' og boede på et rigtig lækkert hostel (Apple Hostel Philadelphia). Derudover så vi også en masse historiske ting - blandt andet Rocky-statuen.

I D.C. Har vi brugt meget tid omkring 'The National Mall', hvor alle muséerne og monumenterne mere eller mindre er placeret. Vi besøgte både "Air and Space Museum" og "Museum of American History", men mere blev det ikke til, da ingen af os er museums-mennesker. Derudover vrimlede det også med sloleudflugter, hvilket vi slet ikke kunne overskue.

Vi mødte en gut fra Skagen, Casper, som vi også tilbragte et par dage med. Vi tog lige et afbræk fra al den sightserengeti og så Real Madrid - Bayern München på en bar. Torsdag aften tog vi i Verizon Center og så NBA (basketball). Kampen mellem Washington Wizards og Miami Heat var uden betydning, da Miami allerede var kvslificeret til slutspillet, mens Washington var ude. Ikke desto mindre var det sjovt at opleve showet og hele kulturen i forbindelse med kampen - det er meget anderledes end det, vi er vant til i Europa. Kampen endte forresten 104-70 til Washington.

Nu sidder vi så og venter på vores fly til Orlando. Til de af jer, der ikke kender til DMI, vil jeg da ligebenede til deres hjemmeside: http://www.dmi.dk/dmi/index/verden/verdensvejr.htm?city=4167147&cc=US . Her vil I kunne se, at vejrudsigten for Orlando (som ligger i den nordlige del af Florida) er forholdsvis god (+30 grader den næste uge), så vi vil slappe af ved poolen og få lidt sol.

Håber I hygger jer i Danmark.

onsdag den 25. april 2012

What with Washington

Så er vi ankommet til Washington DC. Turen hertil fra Philly var hurtig og smertefri. Bussen var amerikaner-lækker (stor og billig, som vi kan lide det) og gåturen fra stationen til vores hostel tog ikke mange minutter. Hostellet er rigtig fint og de andre folk er meget imødekommende, og vil gerne hænge ud samt høre vores historier og planer, hvilket de nok skal fortryde. Men det nyder vi godt af, hvilket selvfølgelig er det vigtigste. I morgen skal vi rundt i byen og blandt andet se et hvidt hus, en mand der hed noget med Lincoln som der skulle være lavet en statue af, osv. Alt sammen skulle være omkring The Mall i Washington. Om eftermiddagen skal vi et sted hen og se Champions Leagues fodbold med en kammerat fra Skagen. Hertil kan der tilføjes at denne giftige trekløver på torsdag skal ind og se NBA, når Miami Heats kommer til Washington og uddeler prygl. I øvrigt har vi mødt en dude som bor i Los Angeles. Dette lyder nok ikke så spændende, men det er en fyr fra Island, som har tilbudt os at komme forbi hans hjem i LA når vi alligevel er der, og så vil han gerne vise os lidt rundt og måske tage os med på en bar. Det var alt for nu. Håber I har det bare halvt så godt som os - det fortjener I!

søndag den 22. april 2012

Leaving New York is never easy

I skrivende stund sidder vi i en bus på vej fra New York til Philadelphia - en tur på cirka to timer til 15$ per mand. Til sammenligning tager det omkring samme tid at køre med toget fra Vejle til København - her tager DSB dog omkring 40$/250 kroner for en ungdomsbillet, så hvorfor brokke sig over priserne for den offentlige transport derhjemme?

Vi har haft ni fede dage i New York med godt vejr, flinke mennesker og masser af skønne oplevelser - det er virkelig byen, som aldrig sover. Frede var lidt ængstelig omkring vores to-dages ophold i Harlem, men det forløb fint. YMCA var et fedt sted med gode faciliteter og så lå det tæt på metroen, så ingen problemer der.

Vejret er lidt trist lige nu. Det har regnet hele dagen i New York og fortsætter i Philadelphia de næste par dage. Også i Washington (som vi rammer på tirsdag) er det lidt køligt (mellem 45-60 graders fahrenheit), så vi må vente med at finde badebukserne frem til vi rammer Orlando på lørdag - mon ikke vi klarer os?

I dag vil vi udforske Philadelphia en smule, men først vil vi lige smutte forbi Jim's Steaks og smage den berømte "Philly cheese steak". En steak med ost - så kan det ikke gå galt? Derudover er vi indkvarteret på Apple Hostels of Philadelphia og skal vist dele værelse med seks andre, hvilket forhåbentlig går smertefrit.

Det var alt for denne gang. Vi ville gerne bringe lidt billeder, men de er på kameraet. Måske får vi taget et par stykker med iPad'en, men hav nu ikke for høje forventninger til os ;)

tirsdag den 17. april 2012

Ups

Fordi New York er sådan en dejlig by, har vi valgt at tage to dage mere. Så fredag og lørdag bor vi i Harlem, og tager så til Philadelphia søndag i stedet for fredag. Spøg til side. Vi kunne ikke finde indkvartering i Philly før søndag, så den eneste løsning var at tage et par dage ekstra i NY - hvilket på ingen måde irriterer os :) Vi har over 25 grader hver dag og der er så meget at se og lave, så vi bliver nok aldrig træt af den her by. Der er så meget gang i hele byen - hele tiden. Det er dyrt at leve her, men vi laver mad selv en gang om dagen, så det holder omkostningerne nede. Ellers bruger Frede en masse penge på tøj (han er lidt en tøs) mens jeg bruger den dobbelte tid på at røre ved tøjet uden at købe noget(som en rigtig han?) Jo jo. En morgen skal vi nok se den der Frihedsgudinde. Det skulle være ret moderne. Hyg jer ;)

mandag den 16. april 2012

New York, New York

Som I nok allerede ved, befinder vi os lige nu i New York City. Det er faktisk en ret skøn by.

De sidste par dage er gået med at udforske byen på kryds tværs og bruge en forfærdelig masse penge.

Vi har det godt og nyder de +30 grader (celsius), vi har haft siden fredag ;)

Hold jer muntre!